Fælles pigetræning

Træning kun for piger

Vi har i Islands Brygge Badminton i denne sæson særligt fokus på fastholdelse af spillere i alle aldre og har især fokus på pigerne i klubben.

I den forbindelse har vi sat en fælles pigetræning på tværs af aldre og niveau i kalenderen en gang om ugen - søndag fra kl. 16.00-17.00 i hallen på Skolen på Islands Brygge.

Vi starter et samarbejde med vores naboklubber BC37, NBK, Dragør og KMD 2010, så vi 1 gang om måneden inviterer nogle af pigerne (U11, U13 & U15) på besøg for at være med og på den måde skabe nogle bånd og fællesskaber mellem klubberne.

Tilbuddet er gratis for en 3-4 piger fra hver klub per gang, hvor det primære fokus er det sociale, og styrkelse af venskaber med interesse for badminton. 


Det er vores cheftræner for ungdom Louise Andersen der er hovedtræner, hun deltager sammen med vores trænere Hanne Juul Christensen og Mette Juul Christensen.

Vi er i den første fase af initiativet og lader os inspirere af hvad der rører sig i gruppen af børn. Vi vil selvfølgelig spille badminton, men også bruge lidt tid på at tale sammen om hvad der gør det spændende og sjovt at være en del af badmintonsporten.




Kom og vær med.

Vi har aflyst de fælles arrangementer for at undgå smittespredning af Covid-19.

W1siziisijiwmtqvmtivmjivmtrfmzhfnddfodi4x2f2bhuuanbnil1d?sha=1a6077dc6130d4f0