Mikroton er badminton og leg med masser af tumlen for de 3-4 årige børn ledsaget af en forælder.
Træningen foregår tre kvarter ugentligt og lægger vægt på leg og motorisk træning. Her er altså ikke direkte fokus på på det badmintontekniske, men med forhindrings- og tumlebaner, redskaber som balloner, fluesmækkere og miniketsjere udvikler børnene hurtigt en fornemmelse for badmintonspillet og får styrket motorikken.
Der er garanteret skæg, grin og ballade i hallen, når der er mikroton på programmet.
Mikroton er med til at sikre de yngste badmintonspillere den rette start og glæden ved at dyrke idræt.
Tid
Træning søndage fra kl. 13.00-13.45 på Skolen på Islands Brygge.
Ledige pladser december 2025
Træningssæsonen følger skolekalenderen for Skolen på Islands Brygge.
Tilmelding
For tilmelding udfyldes formularen her på hjemmesiden. Bemærk at der skal udfyldes to tilmeldinger, en for barnet og en for den voksne deltager. Klik på "TILMELDING" oppe i højre hjørne.